Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Lækker mørbradgryde med ris eller kartoffelmos

Lækker mørbradgryde med ris eller kartoffelmos

Comfort food er noget de fleste af os kan relatere til. Gryderetter kan de fleste også lide. Jeg elsker gryderetter fordi de er nemme kan laves i forvejen og så varmes op når de skal spises. Her i kulden, er der ikke noget bedre end at komme hjem og så bare varme en gryderet op imens man sidder i en lænestol og varmer fødderne i skisokker og læser en bog. Jeg har fået en ris koger i gave - det en velsignelse - risene passer sig selv og bliver altid perfekte og en kartoffelmos kan også være næsten klar. Hvis du har skrællet og skåret i tern og lagt i vand i forvejen, skal du bare sætte dem over til kogning - og man kan jo heller ikke koge kartofler til kartoffelmos for længe, så det er svært at gøre noget galt.


Opskrift

4-6 pers

Ingredienser

  • 1 svinemørbrad

  • 1/2 porre eller 4 forårsløg

  • 2 gulerødder

  • 10 friske salvieblade

  • 1 kvist rosmarin

  • 1 håndfuld frisk oregano

  • 7 dl hønsefond ( lavet af vand og bouillon hvis du ikke har hønsefond)

  • 1 spsk ribs gele

  • 2 spsk dijonsennep

  • 2 dl fløde

  • Smør til stegning

  • 1 bakke champignon

  • 1 bdt kruspersille

  • Salt og Peber

Fremgangsmåde

  • Start med at pudse mørbraden af og skære evt sener fra

  • Skær mørbraden i 2 cm tykke skiver og bank dem flade med en kødhammer eller et andet passende værktøj

  • Skær porre, løg og gulerødder i mindre stykker

  • Tag en stor gryde og brun mørbraden i smør på begge sider

  • Hæld 6 dl hønsebouiloon ved og put, salvie, oregano, rosmarin, gulerødder, løg og porre i også.

  • Bring i kog og skru så ned for varmen og lad det simre i en halv time

  • Ordn dine champignon og skær dem i mindre stykker.

  • Steg dem på en pande i smør til de er godt ristet

  • Når mørbraden har simret en halv time, bruger du en gaffel til at tage kødet og lægge det i en skål

  • Blend grøntsagerne og urterne i fonden, Pil rosmarin og oreganokviste fra inden

  • Tilføj fløde, sennep og ribs gele og rør rundt

  • Hæld svampene i saucen

  • Brug den sidste dl fond til at stege panden du har stegt svampe på af og hæld det i saucen

  • Put mørbraden tilbage i gryden og lad det hele simre yderligere en halv time

  • Smag til med salt og peber

  • Hæld retten i en skål og drys finthakket persille over

  • Server med ris eller kartoffelmos

Tryk på knappen for tips til den perfekte kartoffelmos

Ulles mandeltærte

Ulles mandeltærte

Gin og granatæble

Gin og granatæble